tirsdag den 14. maj 2013

When elephants fight the grass suffers



Det afrikanske ordsprog indikerer i denne sammenhæng, at når to magtfulde individer kæmper, som forældre jo er, så lider dem, som er placeret under dem – altså børnene. I nedenstående klip tager det lidt under 4 minutter for to skilte forældre at ryge verbalt i totterne på hinanden – endda selvom de har selveste Iyanla Vanzant som terapeut på Oprahs TV kanal! Måske du kan genkende sådan en måde at kommunikere på med din x, hvor det fra den ene side kan opleves som bebrejdelser og fra den anden side som tomme løfter? I hvert fald ender ca 1/3 af alle skilsmisser i Danmark i statsforvaltningen af lignende årsager. På nedenstående TV link overhører delebørnene (heldigvis) ikke forældrene tale sådan til hinanden, men for rigtigt mange delebørn, som jeg taler med i min klinik, er det desværre ofte sådan, at børnene hører og er vidne til meget mere, end de voksne er klar over.

Jeg vil invitere dig til at være med i et lille eksperiment:

  1. Når du ser klippet, så prøv at lægge mærke til, hvilke følelser der opstår i dig, når du hører denne mor og far forsøge at aftale samvær som fraskilte forældre.
  1. Hvilke følelser gætter du på, at jeres delebarn ville have, hvis han/hun overhørte dig og din x tale på en lignende måde til hinanden?
  2. Hvis du kendte et delebarn med forældre i lignende situation, hvad kunne du så ønske for det barn?


Med ønsket om det bedste for dig og dine nærmeste

Kærlig hilsen

Anna Prip

Cort Adelers Gade 9, st.th.
1035 København K
Tlf: 31133167

torsdag den 2. maj 2013

Det bliver aldrig det samme igen



" Min mor og hendes tidligere kæreste er ikke uvenner, de taler bare aldrig sammen. Jeg har ikke set ham i 7 år, men jeg tror, han virkelig godt kunne li´mig." Benjamin 17 år

Under en samtale i min klinik fortæller Benjamin om, hvordan det er for ham at være deleteenager. Han mødes i en gruppe og taler med jævnaldrende om, hvordan man kan få noget godt ud af sit liv på trods af skilsmisse. Det kan være forandrende at kunne dele sine inderste tanker og følelser med andre. Jeg har fået lov at fortælle hans historie, men har givet ham et andet navn. Nederst i teksten kan du læse mere om mit aktuelle tilbud, hvor du kan sparre 1200,- kr ved at melde dit barn i sorggruppe inden 10/05.

Han var sjov og fik ofte både Benjamin og hans mor til at grine
Benjamins mor og far blev skilt, da han var 4 år. Han så sin far hver anden weekend og boede med sin mor, som flyttede sammen med en ny mand og hans 2 piger på 10 og 12 år. Denne kæreste kom til at betyde meget for Benjamin på flere måder og de boede sammen i næsten 6 år af Benjamins barndom. De lavede en masse drenge-ting sammen og Benjamin fik som den eneste lov at komme med mors kæreste til fodboldkampe i parken. Han var sjov og fik ofte både Benjamin og hans mor til at grine. På et tidspunkt da Benjamin havde brækket benet til fodbold, da var det mors kæreste, som kørte afsted med ham i susende fart gennem byen og holdt ham i hånden, indtil hans mor kom. Nogle weekender tog de allesammen i sommerhus og Benjamin legede i haven med hans 2 piger.

Tillid er som en mødom, du kan kun miste den én gang
Men en dag, da Benjamin kom hjem fra skole, var hans mors kæreste væk og mor lå på sofaen og græd. Hun fortalte, at han havde haft en hemmelig kæreste. Han kom tilbage nogle dage efter med en masse røde blomster til Benjamins mor, men hun havde mistet tilliden til ham og ville ikke tale med ham. Det var sidste gang de så hinanden og Benjamin og hans mor flyttede til en anden by.
Jeg talte med Benjamin om, hvordan tillid på en måde er som en mødom, du kan kun miste den én gang. Den kan for mange være næsten umulig at genetablere, hvis den først er brudt og i dette tilfælde resulterede det i endnu en skilsmisse, som Benjamin skulle håndtere og et definitivt brud med en voksen, som havde stor betydning for ham.

"Det er en fordel at blive skilt, for så kan man få en større familie. Det er bare en 'bagdel', hvis man ikke snakker med hinanden bagefter." Benjamin 17 år

Lige nu er der åbent for nye børn og unge i sorggrupperne og du kan købe 10 gange sorggruppe til dit barn inden 10/5 og få en times gratis forældrekonsultation til en værdi af 1200, - kr.
Du kan læse mere om tilbud og min måde at arbejde på her:

Med ønsket om det bedste for dig og dine nærmeste

Kærlig hilsen

Anna Prip


onsdag den 6. marts 2013

Hvordan falder jeg i søvn, når mit hoved er fuld af tanker?




Når livet fuldstændig gakker ud og bider os i låret, så alt bliver vendt på hovedet, hvordan finder vi så ro? Jeg bliver ofte bedt om at hjælpe delebørn til at finde ro – og mange gange viser uro´en sig, når de skal falde i søvn. Jeg møder forældre som gerne vil støtte børnene i overgangen mellem det liv, som de tidligere havde sammen med mor og far og videre til livet som delebarn, hvor mange grundlæggende ting er ændret. Som forælder kan man ofte føle sig fuldstændig magtesløs i forhold til at hjælpe sit barn til at falde i søvn.

Når de grundlæggende faktorer er i orden såsom at barnet ikke har drukket cola inden sovetid, kommer regelmæssigt i seng til nogenlunde samme tid hver aften, får luftet ud på værelset og slukket for fjernsynet og andre skærme, så kan vi tage fat på, hvad denne søvnløshed gør tydeligt i barnets liv. Hvad vil de mange tanker i hovedet mon gøre opmærksom på?

Vi kan få til vane hele tiden at være i gang, så vi undgår at komme til at mærke. Men ofte oplever både børn og forældre, at midt i kaos kan stilheden være en værdifuld gave, som vi på en måde skal vænne os til igen. Det kan være konkret stilhed som fravær af lyde, men det kan også være stilhed, som man oplever, når man cykler en tur eller får massage eller noget helt tredje. Når der bliver stille, så kan vi nemlig mærke os selv. Og herfra kan vi komme videre....

Fotograf Dott Ovesen har lavet en smuk fotoserie om stilhed. Du kan se flere billeder fra den her:

Når jeg ser på billederne i denne fotoserie, så mærker jeg dyb forankring og ro. Hvad mærker du?

Med ønsket om det bedste for dig og dine nærmeste

Kærlig hilsen

Anna


mandag den 18. februar 2013

Dråben er ikke problemet - det er det fulde glas


I dag læste jeg en inspirerende artikel på DR´s hjemmeside med et interview af Peter Nielsen fra Center for Familie Udvikling. Jeg kender Peter fra faglige sammenhænge og oplever ham som både kærlig og dygtig. Det blev jeg igen mindet om, da jeg læste artiklen.

Som overskriften indikerer, så kan det i konflikt situationer være en god idé at holde op med at kigge på dråben og i stedet fokusere på, hvad glasset er alt for fyldt med. Det handler grundlæggende om at opdage de underliggende temaer, som jo netop er årsagen til at en konkret og måske endda en relativ ubetydelig situation kan udløse en konflikt.

Jeg ved fra mit eget arbejde som familieterapeut, at det netop kan være enormt svært for børn og unge at overhøre eller kende til skænderier mellem de skilte forældre, som for dem ikke rigtigt giver nogen mening.

Hvorfor bliver mor egentlig så rasende over, at far´s nye kæreste er med til min gymnastik opvisning i skolen? Eller hvordan kan det være at far bliver gal over, at mor ringer for at sige godnat til mig, når jeg sover hos ham? Det er blot nogle få eksempler på dilemmaer, som nogle delebørn fortæller om, når de kommer hos mig. Og hvis ikke forældrene finder ud af at løse de bagved liggende årsager, så vil de blot dukke op igen evt. som nye temaer. Det kan desværre resultere i, at nogle delebørn kommer til at tage alt for meget hensyn til de voksne i håbet om, at mor og far ikke skændes. Det er en umulig opgave og samtidig en uhensigtsmæssig tilgang til som delebarn at finde ro i livet med en mor og far, som lever hver for sig.



Bag ethvert problem, ligger en frustreret drøm - og det var drømmen, der kom først, siger Peter. Det er jeg enig med ham i og det vigtige må netop være, at finde ind til det bagvedliggende ønske, man har for sit barn, uanset om man er skilt eller ej.



Hvilke ønsker og drømme har du for jeres delebarn, som indirekte kan være årsag til frustration? Og hvordan kan det i talesættes overfor din eks på en konstruktive måde, så det kommer jer alle til gavn?


Du har læse hele artiklen her: http://www.dr.dk/Nyheder/Levnu/Sexogparforhold/Artikler/2013/0213090412.htm


Med ønsket om det bedste for dig og dine nærmeste

Kærlig hilsen

Anna Prip

fredag den 8. februar 2013

Det første sekund





I dag den 08/02 åbner foto-udstillingen Det første sekund af Suste Bonnén på Ordrupgaard i Charlottenlund. Jeg var med til premieren i går, hvor Arnoldi bød velkommen bl.a. med ordene: ”Kunst er generøsitet”. Det er for mig utroligt sigende for Suste Bonnén´s værker. I denne udstilling deler hun kærligt ud af det særlige øjeblik, som vi alle selv har været igennem for at blive til levende mennesker og som vi forældre spændt venter på; mødet hvor vores barn kommer til verden og trækker vejret for første gang. Suste Bonnén har deltaget i 33 fødsler på Rigshospitalet i januar måned og det er der så kommet denne helt særlige udstilling ud af.

Jeg stod ved siden af en mormor, som var rørt over at se billedet af sit nye barnebarn. Det gjorde så stort indtryk på mig, at jeg faktisk også selv blev rørt, for der er noget særligt bevægende over at se et helt nyfødt barn. Det er bemærkelsesværdigt tydeligt, hvordan forskellige ansigtsudtryk og karaktertræk gør sig gældende på de udvalgte fotos, endda selvom nogle af babyerne endnu ikke har åbnet øjnene eller har trukket vejret. Det er stærke billeder, som minder mig om, at vi alle er ligeværdige i relation til liv og død. Det er magisk, at vi overhovedet er i live og har skullet kæmpe os vej hertil indsmurt i blod og fosterfedt uanset race og køn. Der er noget filterløst over fotoudstillingen med blod, navlestrenge og opskårne maver gjort klar til kejsersnit, som også fik mig til at tænke tilbage på min egen fødsel og den voldsomhed naturen nogle gange manifesterer sig på. Såvel liv som død er koblet til noget kropsligt og det kan være en stærk og hjerteåbnende oplevelse at være tæt på begge dele. Tiden står på en måde stille.

Jeg tænker at alle skilsmisse forældre kunne have godt af at blive mindet om dette lille mirakel som fødslen jo egentlig er. Babyens sårbarhed og afhængighed af at blive taget kærligt vare på af begge forældre og at det netop er sådan en lille vidunderlig skabning, som er bindeleddet mellem dig og din eks.

Med ønsket om det bedste for dig og dine nærmeste

Kærlig hilsen

Anna Prip

lørdag den 13. oktober 2012

"Kan du ikke få min mor til at stoppe med at skælde ud?" Simon 8 år.


Indimellem skal vi voksne hjælpes lidt på vej af vores børn – vi tror fejlagtigt at det for det meste er den anden vej rundt - men børn kan lære os meget om den kærlige relation, hvis vi blot er åbne og lytter efter.
Børn er de mest tålmodige og overbærende væsner, jeg overhovedet kan komme i tanke om. I min klinik kommer jeg ofte i kontakt med delebørn, som primært pga forældrenes høje konfliktniveau har alvorlige problemer med enten at koncentrere sig, har psykosomatiske symptomer, oplever angst eller ligefrem depression. De stiller sig til rådighed på alle mulige måder for at hjælpe forældrene gennem diverse konflikter endda i en sådan grad, at det i de værste tilfælde bliver på bekostning af deres barndom. Så de bliver sådan nogle små kroppe, som alt for hurtigt har fået voksen adfærd og glemmer at lege, pjatte og nyde.
Noget af det arbejde jeg laver går ud på at hjælpe barnet med at formulere i positive vendinger, hvad det ønsker. Hvad kunne du have brug for mor eller far gjorde i stedet for det, de gør lige nu? Så barnets tankevirksomhed bliver optaget af, hvad han eller hun kunne ønske sig, modsat hvad de ikke ønsker. Mange af de børn, jeg kommer i kontakt med, formulerer sig primært ud fra sætninger, som peger væk fra det ønskede mål.
Den største øvelse for alle børn består i at finde fred med, at selvom de bliver gode til at formulere, hvad de inderligt kunne ønske sig f.eks. i måden de voksne kommunikerer på, så er det langt fra sikkert, at de voksne kan efterleve det. Én ting er at få de voksne til at lytte – og her kommer jeg også nogle gange på banen som barnets hjælper – en anden ting er at få begge voksne til rent faktisk at handle anderledes fremover, når bølgerne går højt. Nogle omstændigheder er så alvorlige, at der bliver man selvfølgelig nødt til at gribe ind f.eks. i forhold til vold, alkohol og overgreb, men rigtigt mange delebørn lever med forældre, der på næsten daglig eller ugentlig basis flipper ud over det ene og det andet.
Min oplevelse er, at børn i nogen grad har en særlig evne til at acceptere omstændighederne og forældrene, som de er. Selvom børn befinder sig i en ulige magtbalance og er dybt afhængige af forældrene, så kan de alligevel på et vist plan vise vejen til at tilgive alverdens små og måske endda større fortrædeligheder og alligevel elske både mor og far. Som drengen på ovenstående humoristiske billede, så ved børn instinktivt, at de er nødt til at acceptere forældrene, som de er for at komme videre. Det kunne mange skilsmisseforældre måske godt lade sig inspirere af i forhold til hinanden .....
Nogle gange skal man lige tælle til ti, trække vejret eller sove på det – hvad hjælper dig til at undlade at skælde ud?
Med ønsket om det bedste for dig og dine nærmeste.
Kærlig hilsen
Anna Prip

Hold dig i bevægelse


Hold dig i bevægelse
Det var et af mine råd, da jeg igår blev interviewet til en artikel om alvorlige livsforandringer - hvordan man kommer gennem chokket over enten at blive fyret, blive alvorlig syg eller blive skilt.
Hold dig i bevægelse både i bogstavelig og i overført betydning. Et råd, som jeg selv fik, da jeg for 15 år siden blev skilt, var at løbe hver dag. Nogle mennesker kan af forskellige årsager ikke løbe, men så kan man gå, cykle, danse eller noget helt andet. Det vigtige er, at man bevæger sig hver dag og får brugt det meste af kroppen og samtidig gerne mens pulsen kommer op. Herved får man rent kemisk både givet slip på stress hormonet adrenalin, men der bliver også mulighed for at oxytocin og endorfin kan blive frigivet i hjernen, så man helt naturligt kan opleve mere overskud til at håndtere hverdagens nye udfordringer.
I overført betydning kan det at holde sig i bevægelse forståes som en måde at være åben for nye måder at tænke om sin situation på, så man ikke bliver rigid og måske udelukkende tænker negativt om sin eks eller sin tidligere arbejdsplads. At man tillader sig selv at se på, hvilke nye muligheder denne forandring kan bringe med sig – også selvom det ikke er en situation, man selv kunne have ønsket sådan.
Når vi formår at holde os i bevægelse, så bliver det også nemmere for os at have overskud til at rumme vores børn, som naturligvis også bliver påvirket af enten alvorlig sygdom eller skilsmisse i familien.
Den omtalte artikel kommer i ugebladet Søndag om en måneds tid, men indtil da kan du læse andre artikler og mine gratis råd til at komme gennem sorgen på hjemmesiden: www.delebarn.dk
Hvordan holder du dig i bevægelse både i bogstavelig og i overført betydning?
Med ønsket om det bedste for dig og dine nærmeste.
Kærlig hilsen
Anna Prip