"Kan du ikke få min mor til at stoppe med at skælde ud?" Simon 8 år.

Indimellem skal vi voksne hjælpes lidt på vej af vores børn – vi tror fejlagtigt at det for det meste er den anden vej rundt - men børn kan lære os meget om den kærlige relation, hvis vi blot er åbne og lytter efter.

Børn er de mest tålmodige og overbærende væsner, jeg overhovedet kan komme i tanke om. I min klinik kommer jeg ofte i kontakt med delebørn, som primært pga forældrenes høje konfliktniveau har alvorlige problemer med enten at koncentrere sig, har psykosomatiske symptomer, oplever angst eller ligefrem depression. De stiller sig til rådighed på alle mulige måder for at hjælpe forældrene gennem diverse konflikter endda i en sådan grad, at det i de værste tilfælde bliver på bekostning af deres barndom. Så de bliver sådan nogle små kroppe, som alt for hurtigt har fået voksen adfærd og glemmer at lege, pjatte og nyde.

Noget af det arbejde jeg laver går ud på at hjælpe barnet med at formulere i positive vendinger, hvad det ønsker. Hvad kunne du have brug for mor eller far gjorde i stedet for det, de gør lige nu? Så barnets tankevirksomhed bliver optaget af, hvad han eller hun kunne ønske sig, modsat hvad de ikke ønsker. Mange af de børn, jeg kommer i kontakt med, formulerer sig primært ud fra sætninger, som peger væk fra det ønskede mål.

Den største øvelse for alle børn består i at finde fred med, at selvom de bliver gode til at formulere, hvad de inderligt kunne ønske sig f.eks. i måden de voksne kommunikerer på, så er det langt fra sikkert, at de voksne kan efterleve det. Én ting er at få de voksne til at lytte – og her kommer jeg også nogle gange på banen som barnets hjælper – en anden ting er at få begge voksne til rent faktisk at handle anderledes fremover, når bølgerne går højt. Nogle omstændigheder er så alvorlige, at der bliver man selvfølgelig nødt til at gribe ind f.eks. i forhold til vold, alkohol og overgreb, men rigtigt mange delebørn lever med forældre, der på næsten daglig eller ugentlig basis flipper ud over det ene og det andet.

Min oplevelse er, at børn i nogen grad har en særlig evne til at acceptere omstændighederne og forældrene, som de er. Selvom børn befinder sig i en ulige magtbalance og er dybt afhængige af forældrene, så kan de alligevel på et vist plan vise vejen til at tilgive alverdens små og måske endda større fortrædeligheder og alligevel elske både mor og far. Som drengen på ovenstående humoristiske billede, så ved børn instinktivt, at de er nødt til at acceptere forældrene, som de er for at komme videre. Det kunne mange skilsmisseforældre måske godt lade sig inspirere af i forhold til hinanden .....

Nogle gange skal man lige tælle til ti, trække vejret eller sove på det – hvad hjælper dig til at undlade at skælde ud?

Med ønsket om det bedste for dig og dine nærmeste.

Kærlig hilsen

Anna Prip