Når far og mor skændes

Reklamefirmaet Mensch lancerede 19/11 2010 en helsidesannonce i Børsen med samme overskrift efterfulgt af følgende tekst: ”En familie har det ikke bedre, end forældrene har det med hinanden. Børns primære behov for tryghed ligger hverken i ro, renlighed eller regelmæssighed. Det ligger i forældrenes forhold til hinanden. Forældrenes indbyrdes forhold er både kernen i og rammen omkring en velfungerende familie. Virksomheder er ikke så forskellige fra familier. Det er et antal medarbejdere og en ledelse, som kan sammenlignes med børn og forældre....”

Det er på en måde en interessant tanke, og vi er samtidig ikke ude i ledelses-termer, som et almindeligt menneske ikke kan forholde sig til. Og på sin vis kan jeg godt lide tanken om, at børn bidrager til helheden som familie, og at børns primære behov for tryghed ligger i forældrenes indbyrdes forhold til hinanden. Jeg kom til at tænke videre i forhold til, når forældrene (eller det som de forstår som ledelsen) bliver skilt, hvad vil de så kalde det? Er det filialopdelt virksomhed, eller er det her man sælger dele af virksomheden fra, som får nyt navn? Og hvad med børnene (eller medarbejderne, som de kaldes i denne tekst), hvad skal der ske med dem? Skal de pendle mellem de forskellige virksomheder og være nogle dage det ene sted og derefter nogle dage det andet sted? Eller er det i virksomhedssammenhænge netop sådan, at ledelsen pendler mellem de forskellige afdelinger? -I så fald var der måske noget, som skilsmissefamilien kunne lade sig inspirere af?

Men set fra et børneperspektiv virker det ret provokerende på mig. For det som lige netop er dilemmaet for mange børn er, at de netop ikke har mulighed for at flytte sig fra den uro og utryghed, som det skaber, når forældrene skændes, som medarbejdere har. Ansatte i en virksomhed er voksne, der på trods af økonomisk krise, frygt for arbejdsløshed eller andet har det frie valg til at sige fra og vælge en anden retning eller virksomhed. Børn er per definition afhængige af deres forældre, og den familie de er født ind i. Med mindre vi taler om direkte overgreb eller vold, så er de nødsaget til at blive hos forældrene, uanset om de skændes eller ej. Jeg kender mange børn, som befinder sig i krigslignende tilstande mellem mor og far, nogle gange endda gennem flere år – også selvom de er blevet skilt. De har ikke noget valg.

Hvad gør I for at mindske skænderier mellem jer forældre? Har I gode råd til andre om, hvordan I som voksne kan skabe mere tryghed for børnene, så de ikke vokser op med skænderier, også selvom I er blevet skilt?

Med ønsket om det bedste for dig og dine nærmeste

Kærlig hilsen

Anna