lørdag den 13. oktober 2012

Hvordan er det at være delebarn i multi-patchwork familie?

Så blev Iben Hjejle og Casper Christensen skilt - Danmarks celebritypar nummer to efter kronsprinseparret. Det kan i sig selv være interessant for nogle mennesker at læse om, men det jeg hæfter mig ved er undertitlen til artiklen i Alt for damerne 02/05 2012: ”Børn skal ikke fratages de voksne, de har krav på, siger Iben Hjejle, som stadig er til rådighed for eks-manden Casper Christensens børn. Desuden tilføjer hun : ”Og de børns liv, man har meldt sig ind i, kan man ikke melde sig ud af.”
På den måde tager hun fat på emnet om det, at være blevet bonusmor og have en særlig betydning i nogle børns liv, som ikke forsvinder, blot fordi hun så senere bliver skilt fra børnenes far. I dette tilfælde har disse børn tidligere oplevet deres biologiske fars og mors skilsmisse, på den måde oplever de et net af familiesammensætninger. Ifølge Danmarks Statistik findes der 37 forskellige familieformer, som kan sammensættes på kryds og på tværs.
I denne uge var Helle, som er direktør for delebarn.dk, i Go´Mor´n Danmark med sin mand Jesper. Hans eks var også i studiet med sin nye mand samt deres nye fælles børn, den nye mands pige fra tidligere ægteskab, samt de børn som Jesper også havde med sin eks. Du kan læse mere om de mange forskellige familieformer og se et klip fra deres sammensatte familie på følgende link:
Hvordan er det mon at være delebarn i en multi-patchwork familie?
Mange børn, som jeg taler med, synes faktisk, det kan være meget godt på den måde at få udvidet sin familie. Hvis nu mor bor alene, så kan det indimellem være rart, hvis der er en ny kæreste hos far, som også bringer nogle børn ind i hjemmet eller omvendt, hvis det var mor, som havde fået en ny kæreste. Nogle gange får mor og far jo også flere børn med den nye kæreste, så på den måde kan familien vokse sig større og større. Men det kan også opleves som værende problematisk for delebarnet, hvis de måske ikke bryder sig helt så meget om den nye kæreste af forskellige årsager – sådanne samtaler har jeg også en del af.
Det er interessant, at Iben Hjejles vinkel på det at være fraskilt bonusmor handler om børnenes behov. Nemlig det, at børnene har krav på, hvis de ønsker det, at have kontakt til en eks bonusmor eller eks bonusfar. Og at vi voksne har et ansvar for at stille os til rådighed for disse delebørn, som hun selv gør - også efter skilsmissen. Vi har desuden også et ansvar som biologisk forælder for at gøre dette fortsatte møde mellem delebarnet og en evt eks bonusforælder mulig fremover, præcis som Casper gør. Hertil kommer at børnenes biologiske mor jo også kan bidrage til, at støtte op om, at børnene fortsat har mulighed for at have kontakt med deres eks bonusmor.
Hun udtaler endvidere; ”hvis man ikke kan få det til af fungere i et parforhold, kan man i det mindste vise børnene, at man ikke har taget fejl af de mennesker, man har introduceret i deres liv. Og at de mennesker bliver ved med at være der.”
Det gør mig inderlig glad på børnenes vegne, at der findes forældre, som er gode til lige netop at tage hensyn til delebarnet, som jo fra begyndelsen intet har med de voksnes forhold at gøre. Det er de voksne der bliver forelskede eller skilt. Mange delebørn bliver introduceret til flere voksne gennem opvæksten og de voksne kan være med til at hjælpe delebarnet ved at sørge for, at de har kontakt med dem, hvis de ønsker det, også efter en skilsmisse. - Og faktisk er det børnenes ret!
Med ønsket om det bedste for dig og dine nærmeste
Kærlig hilsen
Anna Prip

Ingen kommentarer:

Send en kommentar