Peter Olesen har interviewet flere voksne mennesker om deres oplevelse af forældrenes skilsmisse, og samlet dem i bogen: ”Skilsmissebørn”. Bogen er udgivet på Kroghs Forlag i 2006. Deri har jeg fundet interviewet med Jakob Holm Hansen, hvis forældre gik fra hinanden, da han var 4 år gammel. Han fortæller: ”Med skilsmissen startede en fase af mit liv, som jeg primært husker som indre kaos, sorg og melankoli. Legekammerater, gode stunder og græs på knæene er længere væk i erindringen.”
Når en voksen ser tilbage på førskolealderen og primært husker tristhed i sindet frem for leg og glæde, så fortæller det mig, at skilsmissen for ham har været en voldsom oplevelse. Det er faktisk sådan, at mange af de børn, som konsulterer mig for at få hjælp til at komme gennem sorgen ved forældrenes skilsmisse, udviser symptomer på at have svært ved at lege. De kan i stedet være optaget af et savn så stort, at det overdøver alt andet i barnelivet.
Han fortæller endvidere: ”Jeg agerede den lille mediator med eget affektionsbogholderi, lydefri regnskabspraksis og sammenbidt fokus på balancen: et kys eller kærtegn til mor skulle følges op af et til far. Jeg skulle savne den ene, når jeg var hos den anden, og frygtede den ro, der falder over én efter lang tids gråd”. Det siger sig selv, at der ikke kan være meget energi tilbage til liv og leg for et barn, som er så optaget af at være mellemled i den opsplittede familie. Jeg møder mange børn, som konstant går rundt med et savn til enten den ene eller den anden forælder.
Hvad gør du for at afhjælpe dette savn hos dine børn?
Med ønsket om det bedste for dig og dine nærmeste.
Kærlig hilsen
Anna Prip
Ingen kommentarer:
Send en kommentar